Højskoletilskud, Foredragsholdere

Der er lidt for enhver smag i det kursus- og foredragsprogram for foråret 2004, som Kvinder netop har offentliggjort.

Som noget nyt er der kursus i slægtsforskning, som især henvender sig til nybegyndere og de lidt mere øvede.

En anden nyskabelse er en såkaldt strikkecafé. Her møder deltagerne op med deres strikketøj og får nogle hyggelige timer sammen, hvor de kan nyde det sociale samvær, udveksle ideer og få hjælp til drilske masker.

Et tredje kursus, som plejer at have manges interesse, er i astrologi, hvor der tages udgangspunkt i deltagernes eget horoskop. Et mere velkendt kursus er billedkunst, men det tilrettelægges denne gang, så deltagerne selv skal forme kurset. Pilefletning er stadig aktuelt, og her tilbydes tre kurser i foråret. Til afspænding vil der være to hold, og det samme gælder kursus i syning, hvor deltagerne kan kreere tøj både til sig selv og til familien i moderne design.

I efteråret begyndte en foredragsrække, hvor den røde tråd var, at de deltagende foredragsholdere skulle være kvinder, som bestrider et arbejde eller er i en stilling, der for år tilbage var forbeholdt mænd.

Denne foredragsrække fortsætter. 12. januar kommer en aktuel foredragsholder, nemlig folketingsmedlem, som har fået sin uddannelse som ejendomsmægler.
Hun vil fortælle om vilkårene for arbejdet i folketinget samtidig med, at ”arbejdet” som mor til et lille barn ikke må forsømmes. Et meget aktuelt emne, da de unge politikere netop i disse dage gør oprør mod de stive arbejdsgange i folketinget.

I samme foredragsrække kommer 25. februar advokaten og fortæller om sin uddannelse til advokat i en moden alder og det at være eneste selvstændig kvindelig advokat i retskredsen.

Forinden - 28. januar - har yx holdt foredrag om krydderurter, deres anvendelse, dyrkning og tørring.

Dertil kommer foredrag om Paris, hvortil Aktive Kvinders forårstur går, samt en aften med gode råd om økonomi.